1.1.1 Begreber og definitioner
Skrevet af Christina Christensen d. 26 April 2012 13:08

For at få det optimale ud af din skærmløsning, er det praktisk at have kendskab til nogle grundlæggende begreber. Herunder kan du se en beskrivelse af nogle forskellige begreber som anvendes i forbindelse med LiveConnect CDS:

 

Digitalt displaysystem/Instore TV/Indoor TV:

Betegnelse for skærmsystemer som afvikler medier og budskaber ud fra en afspilningsliste, og ikke har mulighed for interaktivt brugerinput. Skærmene er ofte styret og opdateres centralt via. internettet, og anvendes typisk i butikker, storcentre, virksomhedsreceptioner, og andre steder hvor der er brug for skærmbaseret information eller annoncering.

 

Infokiosk/Interaktiv skærm:

Betegnelse for skærmsystemer hvor brugeren aktivt kan påvirke visningen af medier via. f.eks. touchskærm, mus eller andre typer input. Typisk anvendes infokiosk systemer i forbindelse med kundeservice, produktinformation og produktpræsentation.

 

Medier/Budskaber/Spots:

Betegnelse for budskaber der kan oprettes i en afspilningsliste. Et medie kan bestå af en eller flere typer filer afhængigt af hvilken medietype der er valgt. Eksempler på medier er Dynamisk skilt, Video/Lyd, Billede eller Slideshow.

 

Filer:

Betegnelse for de fysiske datafiler et medie kan bestå af. Eksempler på filer er: Video (WMV, Mpeg), Billeder (JPG, GIF, PNG) eller Flash (SWF).

 

Indholdskanal:

Betegnelse for alle de informationer en afspiller PC skal bruge for at kunne afvikle skærmshowet. En indholdskanal består bl.a. af en række afspilningslister, medier, og filer samt tidsplan, laginformation og skærm tænd/sluk tider. En indholdskanal kan tilknyttes en eller flere afspiller PC´ere. Der kan ikke vises flere indholdskanaler på skærmen af gangen.

 

Afspilningsliste:

Betegnelse for en liste af medier som afvikles i fortløbende rækkefølge. Afspilningslisterne oprettes i indholdskanaler, og kan afvikles i fuld skærm eller i mindre lag på skærmen.

 

Enhed/Klient/Afspiller PC:

Betegnelse for PC med LiveConnect CDS Media Player software installeret, og som anvendes til at styre skærmene.

 

Hardware:

Betegnelse for det fysiske udstyr - PC´ere, skærme, kabler mv. - som anvendes til at afvikle skærmshowet. Hardwaren er en meget vigtig del af skærmløsningen og skal specificeres ud fra det ønskede kvalitets- og prisniveau.

 

Video:

Betegnelse for medier/filer indeholdende levende billeder. LiveConnect CDS kan afvikle videofiler i følgende formater: Windows Media Video (WMV) og Mpeg (1, 2).

 

Lyd:

Betegnelse for medier/filer kun indeholdende lyd. LiveConnect CDS kan afvikle lydfiler i følgende formater: Windows Media Audio (WMA), Mp3 eller Wave (WAV).

 

Flash:

Betegnelse for en speciel type animationsmedie produceret af programmet Adobe Flash. Flash anvendes typisk i forbindelse med levende grafiske præsentationer på hjemmesider, men er også utroligt velegnet til udvikling af budskaber til digitale displaysystemer. Flash er nemlig meget dynamisk og nemt at arbejde med, og f.eks. integreres med eksternt indhold.

 

Ekstern indhold:

Betegnelse for indhold leveret af eksterne systemer som f.eks. nyhedstjenester (RSS), intranets eller websites.
Eksternt indhold leveres typisk i formaterne RSS, XML eller som databaseudtræk. LiveConnect CDS kan som standard læse RSS feeds, men kan efter behov udvides til at understøtte specielle XML feeds og databaseudtræk.

 

LiveConnect CDS Media Player softwaren:

LiveConnect CDS Media Player er den software der installeres på afspiller PC´en, og afvikler skærmshowet.

 

LiveConnectClientMonitor:

LiveConnectClientMonitor er en service, som automatisk bliver installeret på computeren, når man installerer LiveConnect CDS Media Player softwaren. Monitorens opgave er, at sørge for, at det hele tiden kører korrekt, samt at håndtere og rapportere eventuelle fejl på systemet.

 

LiveConnectRemoteConnect:

LiveConnectRemoteConnect er en service, som automatisk bliver installeret på computeren, når man installerer LiveConnect CDS. RemoteConnect er et simpelt remote-desktop program, som i forbindelse med fejlfinding kan aktiveres og bruges til fejlfinding.

(1 stemmer)
Denne artikel var til hjælp
Denne artikel var ikke til hjælp

Kommentarer (0)
Opret kommentar
 
 
Navn:
Email:
Kommentarer: